
Nyt kollegie for arkitekt- og jurastuderende
Dreyers Kollegie åbner i foråret 2026 midt på Vesterbro i København. Kollegiet er for dig, der studerer jura eller arkitektur – og som drømmer om at blive en del af et levende, mangfoldigt og fagligt fællesskab med ligesindede, der vil noget med både deres fag og samfundet omkring dem.
Kollegiet er skabt af 21 jura- og arkitektstuderende, som gennem halvandet år har været med til at forme alt fra vision og værdigrundlag til indretning, drift og organisering. Dreyers Fond står bag projektet, og resultatet er et kollegie, der ikke bare tilbyder et værelse men et sted, der hele tiden formes af dem, der bor her.
Bygningen ligger på Vesterbrogade 75 – midt i det pulserende byliv med caféer, barer, grønne åndehuller og studiesteder i gåafstand. Herfra er der kort vej til både Det Juridiske Fakultet på KUA, Det Kongelige Akademi, Aalborg Universitet og CBS.
På Dreyers Kollegie går vi op i fællesskab, forskellighed og handlekraft. Her handler hverdagen ikke om karakterræs og instagram-æstetik, men om at skabe et sted, hvor man kan tænke højt og handle sammen. Læs meget mere om vores værdier og visioner i kollegiets manifest eller se videoerne herunder.
Fakta om kollegiet:
— 42 værelser
— 5 etager
— 4 fælleskøkkener
— 2 tagterrasser
— 1 stort fælleshus
Ansøgningen
Du kan nu ansøge om at bo på Dreyers Kollegie fra d. 1. april 2026.
Ansøgningsperioden er åben til og med d. 17. november 2025.






Fakta: Sådan bliver Dreyers Kollegie
Boliger: Kollegiet får i alt 42 boliger på mellem ca. 14 og 21 kvadratmeter. Boligerne har indbygget seng, vaskeniche, skrivebord og opbevaringsplads. I de større boliger (på over 19 kvm) vil man kunne bo to.
nToilet og bad: Der vil være 1-2 delebad/toiletter til deling mellem ca. 4-6 beboere.
Køkkener: Der vil være 4 fælleskøkkener på kollegiet.
Øvrige fællesarealer: Kollegiet får 2 tagterrasser og et stort fælleshus i de lokaler, der tidligere husede Café Guldregn. I kollegiets kælder bliver der adgang til bl.a. vaskeri, tørrerum og cykelparkering.


Kontakt
Vil du vide mere om byggeprocessen, kan du skrive til SCHØDT på: soren@schodt.dk.
Pressehenvendelser: ek@dreyersfond.dk
Generelle henvendelser: lo@dreyersfond.dk
Er du studerende på jura eller arkitektur, og vil du gerne hjælpe Dreyers Fond med at udvikle konceptet for det nye kollegie, kan du skrive til Hele Landet på: morten@helelandet.dk.
Arbejder du for en NGO, og er du interesseret i at samarbejde med Dreyers Fond og kollegiet, kan du skrive til Hele Landet på morten@helelandet.dk.
Fakta
| Addresse: | Vesterbrogade 75 |
| Bygherre: | Dreyers Fond |
| Arkitekt: | Vandkunsten |
| Hovedentreprenør: | Jakon A/S |
| Bygherrerådgiver: | SCHØDT |
| Byggeledelse: | MM arkitekter |
| Miljørådgivning: | Dansk Miljø Analyse |
| Farvearkæologer: | Eltang & Rygaard Konservering |
| Konceptudvikling og brugerinddragelse: | Hele Landet |